Juridisk information
Hvem der står bag hjemmesiden, og på hvilke vilkår den bruges.
Sidst opdateret: oktober 2026.
Dette er en oversættelse af den spanske originaltekst. Hvis de to versioner ikke stemmer overens, gælder den spanske version.
Oplysninger om ejeren
I henhold til artikel 10 i den spanske lov 34/2002 af 11. juli om informationssamfundstjenester og elektronisk handel er dette oplysningerne om ejeren af denne hjemmeside:
- Ejer: Ole Højer (herefter Ole Optica).
- Spansk skatteidentifikationsnummer (NIF): X-26.22.915-H.
- Adresse: C/ Antonio Ferrándis 23, 29780 Nerja (Málaga), Spanien.
- E-mail: info@ole-optica.com.
- Telefon: +34 952 528 395.
- Hjemmeside: www.ole-optica.com med alle underdomæner og sektioner.
- Optiker og optometrist, registreret i Spanien (óptico-optometrista colegiado) med nr. 16829.
- Optikerforretning godkendt som sundhedsvirksomhed (establecimiento sanitario) af Andalusiens regionalregering (Junta de Andalucía) med identifikationsnummeret NICA 23750.
- Kompetent myndighed: det ministerium (consejería) i Junta de Andalucía, der har ansvaret for sundhedsområdet.
Brugsvilkår
Disse vilkår regulerer adgangen til, navigationen på og brugen af denne hjemmeside samt de tjenester, der leveres via den. Når du går ind på hjemmesiden og bruger den, accepterer du disse vilkår i deres helhed og forpligter dig til at overholde dem.
Ole Optica kan til enhver tid ændre dem, så vi anbefaler, at du læser dem igennem fra tid til anden. Datoen øverst viser, hvornår de sidst blev revideret, og de gælder fra det tidspunkt, hvor de offentliggøres.
Nogle tjenester kan have deres egne vilkår eller instruktioner, som supplerer disse og har forrang, hvis de er i modstrid med dem. Indsamling og brug af dine personoplysninger er omfattet af privatlivspolitikken.
Hjemmesidens formål
Denne hjemmeside informerer om Ole Optica og virksomhedens optiker- og optometriydelser i Nerja, og den gør det muligt at bede om en tid via en formular. Der sælges ikke noget via hjemmesiden: Ole Opticas ydelser leveres i forretningen i Nerja.
Ole Optica kan til enhver tid og uden forudgående varsel ændre hjemmesidens præsentation, opsætning og indhold.
Information
Vi gør os umage for, at oplysningerne på denne hjemmeside er korrekte og fri for fejl. Skulle der alligevel smutte en fejl igennem, retter vi den, så snart vi bliver opmærksomme på den.
Det, vi forklarer om syn og øjnenes sundhed, er vejledende: Det erstatter ikke en synstest eller en vurdering foretaget af en sundhedsfaglig person.
Brug af hjemmesiden
Du forpligter dig til at bruge hjemmesiden i overensstemmelse med loven, god tro og disse vilkår og til ikke at gøre noget, der kan forhindre, skade eller forringe dens funktion eller den ejendom eller de rettigheder, som tilhører Ole Optica, virksomhedens leverandører eller tredjemand. Ole Optica er ikke ansvarlig for rigtigheden af de oplysninger, du skriver i formularen.
Du forpligter dig især til:
- at give sandfærdige oplysninger i formularen til tidsbestilling;
- ikke at indsætte eller udbrede indhold, der er ærekrænkende, fornærmende, uanstændigt, truende eller fremmedfjendsk, som opfordrer til vold eller til diskrimination af racistiske grunde eller på grund af køn, ideologi eller religion, eller som strider mod loven, den offentlige orden, de grundlæggende rettigheder eller tredjemands ære, privatliv eller ret til eget billede;
- ikke at indsætte eller udbrede virus, programmer eller kode, der kan skade hjemmesiden, dens tjenester eller det udstyr, de systemer eller de netværk, som tilhører Ole Optica, virksomhedens leverandører eller tredjemand;
- ikke at bruge hjemmesiden eller dens oplysninger til at sende reklamer eller kommercielle meddelelser eller til at indsamle eller opbevare tredjemands personoplysninger;
- ikke at bruge falske identiteter eller udgive dig for at være en anden person;
- ikke at ødelægge, ændre, gøre ubrugelige eller beskadige data, programmer eller dokumenter, som tilhører Ole Optica, virksomhedens leverandører eller tredjemand;
- ikke at indsætte eller udbrede indhold, der krænker tredjemands intellektuelle eller industrielle ejendomsrettigheder eller forretningshemmeligheder.
Ansvar
Du bruger hjemmesiden og dens tjenester på eget ansvar. Ole Optica er ikke ansvarlig for misbrug af dem eller for brug, der strider mod disse vilkår, og den, der overtræder dem, er ansvarlig for den skade og det tab, vedkommende påfører Ole Optica eller tredjemand.
Ole Optica er heller ikke ansvarlig for skader, der kan opstå som følge af:
- afbrydelser, virus, nedbrud, interferens, udeladelser eller frakoblinger i det elektroniske system, i kommunikationen eller i dit udstyr af årsager, som Ole Optica ikke har indflydelse på;
- forsinkelser eller blokeringer i brugen af hjemmesiden på grund af mangler i eller overbelastning af internettet, linjerne eller el- eller kommunikationssystemerne;
- tredjemands handlinger;
- at hjemmesiden ikke kan tilgås på grund af vedligeholdelse eller opdateringer;
- enhver anden årsag uden for Ole Opticas kontrol.
Hjemmesiden linker til tredjemands sider, f.eks. Google Maps, Googles anmeldelser og Facebook. Ole Optica har ingen kontrol over disse sider og er ikke ansvarlig for deres indhold.
Intellektuel og industriel ejendomsret
Alle intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder til hjemmesiden, dens grafiske design og kode og til dens indhold (tekster, billeder, animationer, logoer, varemærker, ikoner, knapper, fotografier og videoer) tilhører Ole Optica eller de respektive rettighedshavere. Navne og logoer på de brillemærker, der vises på hjemmesiden, tilhører deres ejere.
Intet på denne hjemmeside udgør en licens, en overdragelse eller et afkald på disse rettigheder. Indholdet må ikke gengives, distribueres, gøres tilgængeligt for offentligheden eller bearbejdes uden udtrykkelig tilladelse fra Ole Optica eller rettighedshaverne.
Gældende lovgivning
Brugen af denne hjemmeside er underlagt spansk lov. Hvis en af disse bestemmelser erklæres ugyldig, bliver den fjernet eller erstattet, uden at det påvirker gyldigheden af de øvrige.
Ole Optica og denne hjemmeside tilhører Ole Højer, NIF X-26.22.915-H, med adresse på C/ Antonio Ferrándis 23, 29780 Nerja (Málaga). Ole Højer er optiker og optometrist, registreret i Spanien med nr. 16829, og forretningen er en sundhedsvirksomhed godkendt af Junta de Andalucía med identifikationsnummeret NICA 23750. Du kan skrive til os på info@ole-optica.com.